Blaser R8 Professionel
Blaser R8 Professionel.
På lager
SKU
BLASER4
Tilbud
27.995,00 DKK
Normalpris
32.995,00 DKK
Blaser R8 Proffesionel
Blaser R8 Professionel er standard modellen med syntetisk skæfte i et helt stykke.
Den ideelle løsning til jægeren, der tænker på sin riffel
som et stykke værktøj og ikke en pryds genstand.
Det syntetiske skæfte er let at rengøre, kræver et minimum
af vedligeholdelse og kan tåle at blive udsat for lidt af hvert.
Pibe på Ø17 mm. og løb på 58 cm.
Blaser R8 serien, Tysk kvalitet i særklasse
Med model R8 (introduceret i 2008) har Blaser virkelig skabt en success på markedet
for rettrækkerrifler. Det unikke system gør det muligt på ganske kort tid
at skifte pibe, skæfte og kikkert.
Piberne skiftes let ved at løsne to skruer på undersiden af forskæftet, hvorefter piben kan
løftes ud og en ny sættes i.
Skruerne falder ikke ud men er konstrueret således, at de bliver siddende i skæftet
og skal blot strammes for at fastgøre piben i skæftet.
Piberne fåes i en lang række kalibre, som inddeles i tre kategorier Mini (MI),
Standard (ST) og Magnum (MA). Går man fra en kaliberkategori til en anden skal man
blot udskifte bundstykkehoved og magasinindsats.
I piberne er der udfræset fire små fordybninger, som giver plads til Blasers eget
aftagelige montagesystem. Det gør det muligt at skifte fra en kikkert til en anden,
eller til et rødpunktsigte.
Det er en stor fordel, hvis man f.eks. på en rejse til udlandet den ene dag skal på Pürch
og den næste dag står på drivjagt. Flere af de store optikproducenter som
f.eks. Zeiss og Aimpoint levere kikkerter med integrerede blasermontager.
Den største forskel fra model R93 til den moderne R8 er magasinet eller aftrækkerhuset.
På R8 fjernes hele aftrækkerhuset fra systemet ved et tryk på to fjederbelastede knapper
på siden af aftrækkerhuset. Herefter kan man let tage magasinindsatsen ud og sætte en anden i.
Det betyder også, at vil man have flere magasiner skal man altså have et helt aftrækkerhus.
Der er plads til 4 patroner i magasinet og 1 i kammeret.
Sikringen på blasers rifler sidder på selve bundstykket og er et hanespændersystem,
hvilket betyder at først når sikringen skubbes frem afsikres riflen og hanen spændes.
Dette er i høj grad med til at sikre at riflen ikke kan gå af i en uønsket situation
og minimere risikoen for fejl og ulykker.
R8 fåes i et hav af modeller og hver enkelt riffel kan tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov.
Fælles for dem alle er, at alle dele passer sammen på kryds og tværs.
Dog med undtagelse af det nyeste skud på stammen R8 silence.
Er man tilhænger af, at grejet passer sammen og har et ens look er der virkelig mulighed for at gå i dybden med blaser.
Udover riflerne producere de nemlig også håndkikkerter, riffelkikkerter,
ammunition tøj og meget mere.